• Print

Syddansk Universitet, bygningsvejviser

Mål

Syddansk Universitet (SDU) har fået en elektronisk bygningsvejviser, så alle let kan finde vej til det rigtige kontor eller mødelokale. Forestil dig at skulle holde styr på, hvem der sidder hvor i en organisation med over 3000 ansatte og 23.000 studerende. Forestil dig så, at både personalet og væggene oven i købet med jævne mellemrum flyttes for at skabe nye rum. Det var den udfordring, SDU stod overfor, da de tog kontakt til Mjølner Informatics. 

Ydelser

Løsningen blev en brugervenlig webløsning på SDU’s hjemmeside. Softwaren til bygningsvejviseren, som Mjølner Informatics A/S har leveret, kobler oplysningerne fra medarbejderdatabasen med punkter i digitalt kortmateriale.

Nu kan man hurtigt finde mødelokaler, auditorier og de enkelte medarbejderes kontorer på SDU’s største campus i Odense. Løsningen er under udvidelse til SDU’s øvrige lokationer og omfatter nu mere end 2000 lokaler. En rød prik viser medarbejderens kontor på et bygningskort, hvor det er muligt at navigere og zoome ind på lokationer, bygninger og lokaler. Man kan printe kortene ud og tage dem med sig, så man ikke farer vild i de store bygningskomplekser.

Universitetets bygningstjeneste og it-afdeling opdaterer løbende selv kortene. Universitetets medarbejdere bidrager til at opdatere personaledatabasen. På den måde behøver de ikke længere Mjølners hjælp.

Løsningen er især oplagt i den offentlige sektor, hvor folk færdes på egen hånd. I store offentlige bygningskomplekser med mange indgange er det en stor fordel at være selvhjulpen og hurtigt at kunne blive guidet det rigtige sted hen. Den elektroniske bygningsvejviser kan tilpasses til den enkelte virksomhed eller organisation og er hurtigt i luften, hvis database og digitale kort foreligger.

Resultat

Elektronisk bygningsvejviser. Se løsningen her