• Print

SDC, elektronisk tinglysning og portal

Mål

Gennem et halvt år var konsulenter fra Mjølner Informatics udstationeret hos virksomheden SDC, der var meget tilfreds med konsulenternes kompetencer og derfor forlængede aftalen til hele 2008. I løbet af udstationeringen arbejde Mjølners konsulenter på to projekter: elektronisk tinglysning og en portal til pengeinstitutter.

En ny lov dikterer, at al tinglysning skal foregå elektronisk. Derfor udvikler Domstolsstyrelsen et system, der kommer til at bestå af en webportal og en grænseflade beregnet for hovedsageligt realkreditinstitutter og banker. SDC har i den forbindelse igangsat et projekt, der skal gøre det muligt for bankmedarbejdere at gennemføre tinglysningssager i det nye, elektroniske tinglysningssystem. I dette projekt leverer Mjølner Informatics konsulentydelser til blandt andet at udvikle brugergrænsefladen.

Konsulenter fra Mjølner Informatics var for SDC bl.a. også med til at rette fejl i en intern portal til pengeinstitutters medarbejdere. Da portalen blev lanceret, opstod nye problemer. En task force på 15 personer blev nedsat, og her var Mjølners konsulenter igen med på holdet og stod for kritisk problemløsning med tidspres fra brugerne.

Ydelser

Den elektroniske tinglysning blev udviklet i Java og forskellige webteknologier. Opgaven omkring den interne portal til pengeinstitutters medarbejdere bestod i modning af softwaren, hvilket vil sige, at Mjølner Informatics omstrukturerede og forbedrede softwaren.

Resultat

Konsulenter fra Mjølner Informatics blev udstationeret hos SDC i en længere periode, hvor de arbejdede på en intern portal til pengeinstitutters medarbejdere samt elektronisk tinglysning.

SDC står for Skandinavisk Data Center. Se også www.sdc.dk