Proces og samarbejde
  • Print

Faser og iterationer

Alle Mjølners udviklingsprojekter er opdelt i en række faser, for at sikre, at kunden og brugerne løbende inddrages i projektet og at ændringsønsker kan indarbejdes undervejs

I vores proces gennemløber hvert projekt fire hovedfaser, inspireret af agile udviklingsprocesser og Rational Unified Process. I hver hovedfase kan der foretages et antal iterationer. Dette illustreres nedenfor med en beskrivelse af et projekt med én iteration under inception, to iterationer under elaboration, tre iterationer under construction og én iteration under transition.

Detaljeret iteration

 

Hver iteration fokuserer på specifikke forretningsmæssige, brugerrettede eller teknologiske forhold. Gennemførelse af den enkelte iteration sikrer fokusering og fremdrift i projektet, ligesom specifikke risici afdækkes og afklares. Hver iteration i udviklingsprocessen består af fire aktiviteter:

  • planlægning: Her fastlægges og designes funktionaliteten til iterationen. Her yder bl.a. projektlederen en stor indsats.
  • analyse og design: Løsningerne prioriteres og aftaler om ressourceanvendelser fastlægges (evt. med fastlæggelse af økonomi herfor). Her yder bl.a. softwarearkitekten, den kravansvarlige og UX-specialisten væsentlige bidrag.
  • programmering: Den aftalte funktionalitet udvikles. Softwareudviklerne arbejder.
  • test og evaluering: Den udviklede version testes, og der opsamles reaktioner fra de involverede parter til inspiration for næste iteration (evt. gennem brugerinddragelse). Den testansvarlige samler alle trådene.

Vores udviklingsproces tilstræber en aggressiv reduktion af risici tidligt i projektet. Den iterative proces sikrer mulighed for gradvist at opbygge erfaringer inden for problemområdet og tilpasse udviklingen af løsningen herefter. Samtidigt etableres en plan med veldefinerede milepæle og mulighed for at indgå klare aftaler med kunden for hver iteration.

Den iterative udviklingsproces er velegnet til både fastprisprojekter og time-and-material-projekter. I begge tilfælde anvendes hver iteration til at estimere og prioritere den næste iterations indsats, således at projektets overordnede mål og rammer overholdes. Det vil typisk tage fra to uger til en måned at gennemføre en iteration, men det varierer naturligvis fra projekt til projekt.

Figuren nedenfor illustrerer sammenhængen mellem den iterative udvikling og de aktiviteter, der udføres i projektet. Vægten på kravsanalyse, design, programmering og test ændres afhængigt af fasen. Når en fase afsluttes, evalueres forløbet og bruges som udgangspunkt for næste fase.

 Rational Unified Process

 

Mjølner Informatics har gennem årene vundet stor anerkendelse som virksomhed - nationalt såvel som internationalt.

Mjølner Informatics blev grundlagt i 1988 som et spin-off af det nordiske forsknings- og udviklingsprojekt, Mjølner.