Agil udvikling
Formålet med vores udviklingsproces er at sikre succesfulde projekter, hvor der leveres it-systemer, der lever op til brugernes forventninger, og hvor de budgetmæssige og tidsmæssige rammer overholdes. Agile udviklingsforløb med stærk brugerinddragelse, faseopdelt og iterativ udvikling samt krystalklar rolle- og ansvarsfordeling er midlet til at nå målet.
Vi benytter os i stort omfang af agile metoder, idet vi anerkender at udvikling af software er en kompliceret og til tider uforudsigelig proces.
Vi anvender bl.a.:
- prototyping til at validere et design og afklare risici så tidligt som muligt
- iterativ udviklingproces, for at sikre leverancesikkerhed og facilitere mulighed for ændringer undervejs
- brugerinddragelse, for at sikre slutproduktets anvendelighed
- løbende evaluering, for at høste projektets erfaringer undervejs
Scrum
En af de metoder, der har inspireret vores udviklingsproces, er Scrum. Med Scrum sikres det, at krav og kravændringer løbende prioriteres, at kunden og brugerne ofte inddrages og at projektdeltagerne får fred og ro til at arbejde uforstyrret til det, de er bedst til. I Scrum-projekter er der korte, daglige koordineringer, faciliteret af en Scrum Master, der sørger for, at projektets forhindringer ryddes effektivt af vejen. Scrum er en agil tilgang til softwareudvikling, som har vundet stor indpas i vores branche. Der er dog også en række andre agile metoder, som vi er inspireret af og som vi benytter det bedste fra. Vores proces er derfor ikke nødvendigvis altid Scrum helt "efter bogen", men er altid tilpasset de konkrete omstændigheder.
15-20% af vores medarbejdere er Certified Scrum Masters.
Manifestet for agil softwareudvikling
Vi tilslutter os manifestet for agil softwareudvikling:
-
individuals and interactions over processes and tools
-
working software over comprehensive documentation
-
customer collaboration over contract negotiation
-
responding to change over following a plan
Vi anerkender og arbejder ud fra disse prioriteter og vores udviklingsproces og mulighed for projektspecifikke tilpasninger af processen fremmer disse prioriteter. Denne holdningstilkendegivelse må ikke misforstås. Hvis projektomstændighederne betinger, at elementerne på højresiden af "over" skal have topprioritet, gør vi naturligvis det. Et eksempel på dette kan være et projekt baseret på et offentligt udbud, hvor der er strenge og formelle krav til kontraktforhandling og dokumentation.