Procesforbedring
Vi reflekterer løbende over vores processers relevans, implementering og komplethed, ligesom deres anvendelse dokumenteres. Vi iværksætter hyppigt procesforbedringer med henblik på at blive endnu bedre til at gennemføre projekter.
Formålet med procesforbedringen er at sikre effektive, dokumenterede og institutionaliserede arbejdsprocesser i hele organisationen.
Procesforbedringerne spiller sammen med udviklingsprocessen, projektstyringen og kvalitetssikringsaktiviteterne som illustreret i nedenstående figur, der er baseret på CMMI's fire procesområder.
Alle vores medarbejdere deltager i faglige fællesskaber, baseret på vores rollebegreb. Vores projektledere udveksler erfaringer og sparrer med hinanden i projektlederfællesskabet, vores arkitekter i arkitektfællesskabet, osv. På møderne i fællesskaberne er der livlige diskussioner og bølgerne går ind imellem gå højt, når engagerede folk forfægter deres synspunkter. Det er altid spændende og frugtbart at være til møde i et af vores fællesskaber.