Hædret i Entrepreneur of The Year
1. november 2007Mjølner Informatics' arbejde med forretnings- og organisationsudvikling er blevet hædret med en finaleplads i landsdelskonkurrencen om "Entrepreneur Of The Year, 2007"
Entrepreneur Of The Year er en årligt tilbagevendende konkurrence som arrangeres af revisionsfirmaet Ernst & Young. Entrepreneur Of The Year handler om danmarksmesterskabet i vækst. Konkurrencen fokuserer desuden på mere bløde værdier som entrepreneurens samfundsmæssige engagement og evne til at inspirere og engagere organisationen.
Den 30. oktober blev landsdelskåringen i Midtjylland afholdt på Hotel Scandic i Århus. Mjølner Informatics var indstillet til konkurrencen som én blandt godt tredive midtjyske virksomheder (ud af godt 300 midtjyske firmaer, som kunne opfylde adgangskriterierne for komkurrencen).
”Jeg er stolt af at kunne fortælle, at Mjølner Informatics, som én ud af 5 nominerede, nåede til finalen i landsdelskåringen,” udtalte Jørgen Lindskov Knudsen, administrerende direktør i Mjølner Informatics umiddelbart efter opløbet om vækst-titlen i Midtjylland.
Keld Hasle Jacobsen, partner i Ernst & Young og ansvarlig for kåringen, gav efter landsdelsfinalen udtryk for, at de mange spændende virksomheder netop i år har gjort det ekstra svært for juryen at finde vinderen.
Mjølner Informatics var i finalen i skarp konkurrence med virksomhederne Auto Akku, Designa A/S, Proshop Danmark og Hedensted Gruppen med sidstnævnte som landsdelsvinder.
Læs mere om konkurrencen på
www.eoy.dk.