Økonomi- og lønmedarbejder
Har du lyst til nye udfordringer på en af Danmarks og Europas Bedste Arbejdspladser?
Til vores hovedkontor i Århus søger vi en økonomi- og lønmedarbejder i et barselsvikariat med tiltrædelse den 1. maj 2010. Som økonomi- og lønmedarbejder får du det daglige ansvar for en række opgaver og vil referere til administrationschefen.
Du skal arbejde med
- løbende bogføring af kreditorbilag, debitorindbetalinger og finansposteringer i C5
- online betalinger af kreditorer
- fakturering via C5s projektmodul
- månedsafslutning i samarbejde med administrationschefen, herunder momsafstemning og afregning samt afstemning af likvide beholdninger, kreditorer og debitorer
- rykning af debitorer
- klargøring til lønkørsel samt lønbehandling i C5 lønmodul
- lønafstemning og indberetninger til offentlige myndigheder
- diverse ad hoc opgaver i administrationen
Vi tilbyder dig
- et selvstændigt job med varierende arbejdsopgaver og stor kontaktflade med resten af organisationen
- frihed til selv at planlægge og udføre dine arbejdsopgaver i samarbejde med resten af administrationen
- flekstid
- en organisation, hvor der sættes stor pris på initiativ og ansvarlighed.
- et åbent og uformelt arbejdsmiljø med gode muligheder for personlig udvikling
Du tilbyder os
- mindst 3 års erfaring med bogføring og lønadministration i C5
- stor erfaring med MS Office pakken – især Excel
- en systematisk og struktureret tilgang til dine opgaver og stor ordenssans
- et højt serviceniveau og imødekommenhed
- evnen til at vise engagement og tage ansvar for dine opgaver
Om Mjølner Informatics
Mjølner Informatics A/S er et succesfuldt, dansk softwareudviklingshus med mere end 60 ansatte. Vi udvikler skræddersyet software for et stort antal nationale og internationale kunder inden for både den private og offentlige sektor. Mjølner Informatics kombinerer høj faglig kompetence med effektiv, fleksibel projektstyring og en samarbejdsform, der lægger vægt på vidensdeling, innovation og partnerskab. Mjølner Informatics har hovedkontor i it-byen Katrinebjerg i Århus og udviklingskontor i København.
Mjølner Informatics har i det sidste år modtaget en række hædersanprisninger. Vi blev bl.a. kåret som:
- Vinder af specialprisen ”Worklifebalance” i 2009 af Great Place To Work Institute
- Danmarks 2. bedste IT-arbejdsplads af Great Place to Work Institute i 2009
- Danmarks 11. bedste arbejdsplads af Great Place to Work Institute og Børsens Nyhedsmagasin, 2009
- Europas 14. bedste arbejdsplads (for virksomheder med op til 500 medarbejdere) af Great Place to Work Institute og Financial Times, 2009
- Gazellevirksomhed for andet år i træk af dagbladet Børsen, 2009
Læs mere under Om Mjølner
Er du interesseret?
Så send din elektroniske ansøgning med udførligt cv og kopier af alle relevante eksamenspapirer til job@mjolner.dk snarest muligt.
Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til Administrationschef Majbritt Gert Poulsen, tlf. 41 95 36 65