Aalborg Kommune, statistisk årbog
Mål
Førhen udgav Aalborg Kommune deres statistiske årbog som en flere hundrede siders tryksag, der var både en langsommelig og dyr proces. Når de var klar med deres indhold, skulle alt brændes på en CD og sendes ud af huset til layout og tryk. Alene det at få trykt bogen kostede kommunen rigtig mange penge. I forbindelse med en sparerunde besluttede man at gå over til kun at udgive årbogen på internettet. Førhen lagde man PDF-udgaver af bogens sider på kommunens hjemmeside. Men når bogen udelukkende skal udgives på nettet, kræver det en både flottere og mere brugervenlig udformning.
Aalborg Kommune blev henvist til Mjølner af Aarhus Kommune, der havde stået i en tilsvarende situation. Udseendet af de to løsninger er tilpasset hver kommunes individuelle visuelle profil, så selvom teknikken bag er ens, fremstår de to forskelligt.
Ydelser
Vi leverede en netløsning baseret på programmet WebNize, hvor informationerne bliver overskueligt, spændende og indbydende præsenteret. Løsningen er markant billigere end den trykte løsning. Men det er ikke udelukkende prisen, der har gjort springet fra papir til web fordelagtigt. Det redaktionelle arbejde er også blevet forenklet, så én person nu kan producere årbogen i en sammenhængende arbejdsgang. Den tunge og dyre trykkeproces er nu erstattet af, groft sagt, 2 museklik. Det kræver ingen særlige it-forudsætninger at udarbejde og vedligeholde årbogen – hverken for medarbejdere ved kommunerne eller borgere.
Resultat
Elektronisk statistisk årbog. Se løsningen her